Participium er en sjov størrelse.

Først kommer der en minigennemgang af HVORDAN de ser ud og der efter lidt om brugen af dem.

1. I Qal er det lyden o+e i aktiv, som vi skal lede efter og a+u i pussiv.
   De andre konjugationer er simpelthen så smart bygget op! De har et mem foran OG det samme konjugationskendetegn, som i går igen. SWA i de faktitive former. Patah i hifil, og i hitpael hedder det “mit-pael. Den eneste, der er lidt mærkelig, er nifal, der ligner qal-perfektum (kun patah, der bliver til qames).
   
   Participiet giver ikke anledning til særlig meget bøvl, men viser tænder i de to radikale rødder og enkelte steder i ajin-ajin rødderne.
   I de hule verber, kan man ikke se forskel på qal perfektum og participium. Nogle gang kan tryktegnene hjælpe. Trykket ligger på første stavelse i perfektum og på anden stavelse i participium.
   
   De bøjes i køn og tal akkurat som substantiver.
   De er ikke skrevet ud i skemaerne i Martins bog, undtagen i skemaet 5.1 under “stærke verber”,
   
2. Brugen af dem, er straks lidt sjovere. De kan med fordel anskues som et adjektiv. Der kan tilknyttes objektsuffikser.
   Eller som et substantiv
   
   I direkte tale, kan det bruges til at udtrykke nutid (ikke at misforstå som præsens). Der noget samtidighed, der bruges om noget, der sker på samme tid, som hovedverbalformen. Så kontekstbestemt tempus.