Hishtaphel – Hithpalpel – Hithpoel – Hithpolel – Hothpaal – Nithpael – Palel – Pealal – Pilel – Pilpel – Poal – Poel – Polal – Polel – Polpal – Pulal – Qal Passive – Tiphil

Histaf’al
Ekstrem sjælden
Vi møder den i Jobs Bog 1, 20. Medium refleksiv til hifil.
Om det er en Hitpael med en smuk metatese eller en helt anden stamme, er der virkelig uenighed om. Se Geseniusbillederne.
Grunden til at den kan tænkes som en Histaf’al, ligger i “udblikket”. Der mangler simpelthen en refleksiv konjugation “ovre” i det kausative konjugationer, synes nogen. Den findes i andre lignende sprog, men er yderst sjælden i bibelsk hebraisk. Det kunne vel hænge sammen med et antropologisk spørgsmål i jødedommen. Hvem er det egentlig der handler, når noget skal ske? Hvis det ligger i sprogvuggen, at Gud er den kausative (for det meste), virker behovet for en refleksiv kausativ konjugation ikke så udtalt.

Dette skriv bliver udviklet i samme takt, som jeg modtager indsigt. Så måske bliver dette skrevet om, når Martin E, giver sit syn på sagen.

חוי / חוה, som betyder at lægge sig (i hifil/histafal) på jorden med ansigtet ned på jorden* eller at tilbede.

*tilføjet frit, som et lille krydderi.