Den vigtigste er Dagesh lene!
Fordi nogle bogstaver kan have lene og forte.

Nå men lene er kort og hård. Egentlig er den svag, det betyder lene nemlig.
– Det er nemmest at indse, når man tager bogstavet Bet ב ּ/ב. Med og uden dagesh lene/prik. Det første udtales Ve og det andet Be. Ta da!

HUSK BeGeDKEFeT eller noget med (Baguette og Kaffet på fransk, så er du tæt nok på i starten).
Det jo er derfor den vigtig. Fordi man skal kunne skelne mellem forte og lene
Disse brød og kaffe-bogstaver kan nemlig ALLE have en prik, der er det ene eller det andet.
De står ofte i starten af et ord ( ingen forudgående vokal) eller efter et swa inde i ordet.
I ALLE ANDRE BOGSTAVER kan det kun være dagesh forte! På en måde.

Så det første du skal finde ud af, er om det er en lene eller en forte.

Dagesh forte er en fordobling og derved LANG. HUSK: Ikke sammenmumle denne udtale. Det er forkert. Så altid sig dette bogstav to gange.
Der kommer altid en vokal foran dette dagesh.
PS. Laryngaler har aldrig dagesh ( og resh meget sjældent). De kan jo ikke forlænges. Laryngalerne er ; אהחע/ר
Især skal du bruges dagesh forte, når de står midt i et ord. Alle de faktitive konjugationer (Piel, Pual, og Hitpael har det dagesh forte i anden rodradikal. Husk dog dem der ikke har. Det er jo laryngalerne. Husk det! Så sekundær laryngalis driller hele tiden. Se under
Gale-Laryngaler

DAGESH FORTE CONJUNCTIVUM
Dette i under good-to-know familien!

Nogle gange giver startdagesh ikke helt mening. Både om det er der eller det ikke er der. Det kan vi kalde også Dagesh eufonicum/ ( af εὔφωνος der betyder “dejlig lyd”. Det optræder, HVIS det pågældende ord slutter på en slutter på qames eller segol og ikke har betoning.
Det ord med start-dagesh, vil også have tryk eller bindestreg.

Det kan vist også være en udeladelse af et forventet dagesh, af samme årsag; det lyder lækkert.
Den kan forklares, hvis man ligeledes kan spotte en konjunktiv accent eller en bindestreg foroven (maqqef).
Noget om Pausa og tegn .

DAGESH FORTE DIRIMENS og SWA
Dagesh forte dirimens, er forklaringen på, hvorfor der nogle gange er en prik i et bogstav (dog ikke waw og jod) , når der er et swa.

Her er der ikke tale om en fordobling, men bare en forstækning af den ikke-udtale-lyd, der er i swa molbile.

Mappiq
Mappiq betyder at bringe ud.

Er en prik i et he, når det står sidst i et ord, altså i udlyd.
He er, som du husker, (for det meste) en vokal når den optræder i udlyd.
Men når den får en prik, hedder prikken en mappiq, og det betyder at lige her, er det IKKE EN VOKAL.

Så mappig i he, når det står til sidst= He er en KONSONANT.
og evt med patah furtivum ( den patah (stregen, der er a-vokal), som er skudt lidt ud mod højre)

Den kan også optræde ved alef א.←

Dagesh lene er vigtig; fordi den kan betyde to ting. Enten noget med udtale og derfor ikke så vigtigt, eller den kan have en grammatisk betydning. Dagesh forte er vigtig fordi; den siger noget om grammatikken.
Her kan du se på billedet at;
Prikken i Qal taw/תּ er dagesh lene, da der er et swa foran.
I piel, pual, og hitpael er der den en dagesh forte, fordi der er en vokal foran, hhv i, u, og a.