P-noget verber

HUSK ORDET Pe-A-eL (sig pøAhL)

פּעל

Kommer af verbet “at gøre”
  • P-noget verber dækker over verber, der har en underlig fisk på førstepladsen i roden på verbet.
  • Den hurtige har fundet ud af, at der sker noget mærkeligt på førstepladsen i ordet. Det er rigtigt! Så langt så godt.
  • Ofte skal man så på jagt efter, hvad pokker det første bogstav har været. Det skal man bruge for at være cool og for at finde ordets opslagsform.
  • Det er waw, nun, alef eller jod, derfor hedder denne mærkelighed Pe-et eller andet, gerne Pe-waw, Pe-nun eller Pe-jod.
  • Husk der er ingen verber, der starter med waw mere. Men det gjorde de vist en gang. Det waw er udskiftet med et jod, men det giver noget forvirring i nogle af konjugationerne.
  • Der er masser af fede skemaer over disse verber i Flemming og Martins bog.

P-WAW-JOD פּ-ו/י

Dette er en kortere simplificeret forklaring, der holder i 60% af de tilfælde, som vi møder.

Nogle historier er så mærkelige, at de ikke helt er til at tro på. Her er en af dem.
Engang for længe siden var der nogle verber (og andet), der startede med tegnet WAW. Men det ville man gerne udrydde, da det kunne give en masse tvivl om betydningen. Er det er “og” eller hvad? Det kunne man ikke have. Så man sad i grammatik-styregruppe-rundkreds og besluttede at ændre det. Så kunne man forestille sig, at de ville ændre det til noget, der IKKE ville give ballade, men nej, så nemt skulle det ikke være. Man ændrede det til noget, der også ville give bøvl, nemlig JOD. Det er så mange andre cool stærke og seje bogstaver, de kunne have valgt. Men nej.DOH! Så langt så godt.
SÅ P-W-J kan dække over at, der en gang har været et waw og nu er det så et jod. Så JADA (“han vidste”) har heddet #WADA ( ikke et ord her om, at dette ord også er en tertiær laryngalis, vel?)

Her kommer problemerne:

Når der skal være et præfiks i imperfektum i Qal og ALLE de andre konjugationer med præfiks (imperfektum, Nifal, Hifil,og Håfal), SÅ kommer der en SNYDEVOKAL. Faktisk hedder det her: JEmperfektum, NOfal og HOfil og Hufal.
Så kort opsummeret; problemet opstår KUN når der er konsonantsammenstød mellem første og anden konsonant, med swa.
I andre former er det et ret venligt verbum.

IMPERFEKTUM. Præfikset hedder JE (i e-imp) og det er IKKE en sjov vokalisering af perfektum. Men rod-“Joddet”forsvinder simpelthen. Husk det. Så her: hold øje med sere. ( Jod er elideret og resten af roden får sere som vokal). e+e. Undtagen, hvis 3. radikal er en laryngal. 😝, og ikke hvis laryngalen er alef. (eksempel/bevis: יצא Q: at gå ud, H: at føre ud)
Ellers kan det hedde JI ( i a-imp) med et pleneskrevet JOD ved siden af. Altså dobbelt-Jod. i+a (IAAA, “Æsellyden?)

Hvis du tænker, HVORFOR skal jeg vide dette? Det skal du vide, når du skal op i ordbogen og for ikke at lave en tempus-fejl. (og når du ser en sjov imperativ med kun 2 radikaler).

Bonusinfo:

I forreste lyd (forlyd) blive waw til jod.

I indlyd: to forskellige muligheder
1. Waw til jod ved “stavelsesstart”
2. I en stavelses slutning bliver det enten til en diftong eller waw fordobles eller aw bliver til O eller aj bliver til sere eller uw bliver til u (sureq), eller ij/iw bliver til i.. GOSH scary shit

Nyttige verber i denne kategori

  • XXX#undertilblivelse
  • YYY

P-NUN פ“ן

Med nun på førstepladen, dukker der er problem op. Nun er er svagelig gammel kone og bliver af og til spist. Den efterlader en dagesh (forte) i næste radikal. Dette er en nun-assimilation.
Det kan give problemer disse 2 tilfælde:
1.- ved sekundær laryngalis. Dette løses ved IKKE af fjerne nun.
2.- ved sekundær placering af begedkefet (baguetter og kaffet) radikaler

Der er altså også et problem ved a-imperfektum i infinitiv og imperativ.
Imperativ laves uden nun(men med fordobling i anden radikal) og ligner derved et lamed/he eller pwawjod eller 2 radikale rødder. Problemet er selvfølgelig størst ved begedkefet radikalerne.
INFINITV er samme rod som imperativen, men der indskydes et slut taw og et segol som bindevokal.


LAQACH bøjes i qal, som et p-nun
NATAN er bare virkelig selvforvirret. Med 2 nunner, er det det sidste der assimileres og efterlader et dagesh forte. af og til er det kun TAW med dagesh, der står tilbage.
(NATAH skal lige nævnes her, for selv om “sygdommen er den samme” er symptomerne forskellige. MEN- Hold øje med TET, der står mutters alene. )

Kommer snart…

P-Jod:

HALAK/ , endnu et selvforvirret verbum. Tror til tider, at det er et P-waw… tsk tsk..

One response to “P-noget verber”

  1. kan man opsummere sådan her:
    paradigmerne angiver bøjningsmønstre. Opslagsform er ikke nødvendigvis = paradigmerne.
    Eksempel Halach: Opslag er Halach. – bøjningsmønster er pe-nun.(i.e. dybt godnat).
    P-wav, P-jod, og P- wav-jod: Opslag er alle med jod i første radikal (med baggrund i historien om ikke-sammenblanding og forvirring vedrørende wav som “og!. Bøjningsmønster er tre forskellige fordi (en eller anden årsag, som Martin måske kan fortælle mere om).

    Bedste metode til eksamen mhp hurtig genkendelse og opslag er –
    P”WAV (fx JaDa)
    Perfektum:
    QAL: Jada (wav er her erstattet med et jod – så det ikke forveksles med “og”)
    NIFAL: NO (nun + wav dukker op som o)
    HIFIL: HO (he +wav dukker op som o )
    Imperfektum:
    QAL: sere i personpræfix (jod eller wav er forsvundet)
    NIFAL: JiVaDa (wav dukker op som førte radikal m dages F (nun er assmilieret) – i under PersPræfix))
    HIFIL: JODia (wav dukker op som o (vokal) ifbm personpræfix ?)

    Infinitiv: – se paradigmet s 178

    Participium: – se paradigmet s 178

    Note: KUN hos P wav jod verber begynder nifal og hifil med radikal og O.. ie No, Ho og perspræfix: Jo, to, xo, no osv)..?

    Liked by 1 person

Leave a comment